Spanielklubbens udstilling Ll. Skensved 05/03-11

Jessie og jeg var i dag kørt til Lille Skensved og Spanielklubbens certifikatudstilling.

Dommer var Monica Dreijer fra Sverige og det var en særpræget udstilling, hvor den røde tråd i kvalitetsbedømmelserne manglede lidt for springernes vedkommende.

Vi kom hjem med en fantastisk kritik, men en Very Good i kvalitetsbedømmelsen. Jessie’s kritik kan læses under hendes udstillingsresultater.

Vi havde dog en hyggelig dag sammen med alle vores venner i hundeverdenen :-)

DKK Int. udst. Fredericia 13/2-11

Idag tog Jessie og jeg til DKK’s første internationale udstilling i år i Fredericia.

Vi skulle dømmes af portugisiske Rui Oliveira og det gik over al forventning.

Jessie blev bedste åbenklassetæve med Excellent og CK samt 3. bedste Springertæve med reservecert’et :-)
Jeg er mega stolt af min lille tøs, der showede som en prof og virkelig nød sine ture rundt i ringen sammen med hendes helt egen strandede hval ved snoren (undertegnede).

Juleskue i DKK Kreds 10 den 12/12-10

Den 12/12 kørte Jessie og jeg til juleskue i Næstved hos DKK kreds 10.

Det var et super arrangement, selvom pladsen var trang i hallen.

Jessie var den eneste springer tilmeldt og hun fik en super kritik af dommer Jørgen Hansen samt bedømmelsen Excellent. Hendes kritik kan læses under hendes udstillingsresultater.
Vi havde en hyggelig dag og Jessie var som altid super dejlig at have med og showede som en prof igen igen :-)

Mollie under kniven :-(

Den 18/11 var Mollie under kniven hos Ayo Weiland hos Solrød Dyreklinik, da jeg ved en almindelig trimning igår opdagede en knude på indersiden af øret på størrelse med en ært.
Knuden var kommet i løbet af en måned og Ayo mente, at det var en god ide at fjerne den, så vi kunne se hvad det var, når nu den havde vokset så hurtigt.

Mollie fik ialt fjernet 3 knuder, der var kommet indenfor en måned og alle var på størrelse med ærter samt en forstørre talgkirtel, som hun har haft i mange år.

Mollie fik en syning på ryggen efter talgkirtel på 10 cm., en syning på højre bagknæ på 5 cm., en syning på 2,5 cm. på ydersiden af øret samt en syning på 2,5 cm. inde i øret. Ayo har dog lavet et meget fint stykke arbejde og kun på ryggen og bagknæet kan man se et ar.

Der blev naturligvis sendt vævsprøver ind til vurdering grundet mistanke om ondartethed, når de nu havde vokset så hurtigt og mandag den 29/11 fik vi svaret:

Alle 3 knuder var godartede :-) Og talgkirtlen var “bare” en taglkirtel. Knuderne var dog 3 forskellige slags, men jeg glemte helt at spørge om hvad de var, da jeg var så glad for at få ad vide, at de alle var godartede :-)

Rallyprøve i Sheltieklubben 13/11-10.

Det var med nogle nerver på, at Jessie og jeg tog til Rallyprøve i Sheltieklubben i Kongsholmparken i Albertslund.

Vi skulle jo vende sidste prøves “nederlag” og lidt dårlige oplevelse til succes.

Jessie var frisk og veloplagt og jeg fik styr på mine nerver, hvilket fik os igennem banen til 78 point og bestået.

På sidelinen havde vi Katrine, som jo ved hvordan vi kan gå og jeg fik en mulig årsag til hvorfor Jessie slår lidt fra i ringen: der var gøende hunde på ringsiden og Katrine er sikker på, at det er dem, der trykker Jessie.
Jessie er jo en forsigtig hund, der er vant til at gøende hunde betyder problemer fra hendes opvækst med Mollie og Rosie.

Så vi må bare blive ved med at deltage i prøver og se om hun ikke vender sig til det langsomt, som hun gjorde med udstillinger.

Men jeg er fuldt tilfreds med vores præstation :-)

DCH Rallyprøve den 23/10-10.

Den 23/10-10 tog Jessie og jeg til Lykkebjerg Bondegårdsferie sammen med Anne, Ayoe og Nushka til DHC Jyderup’s officielle Rallyprøve med Frank Kuhfelt som dommer.

Prøven foregik i en ridehal og der var tilskuer/siddepladser bag barrieren, hvilket gav et meget anderledes lokale at gå til prøve i/til træning i end Jessie og jeg er vant til.
Derudover var Jessie i løbetid og måtte ikke komme ind eller rundt på området, før hun skulle i ringen.

Dette kunne Jessie og jeg ikke helt kapere og vi bestod derfor ikke :-(
Jessie var meget usikker og utryg ved det anderledes sted, hvor folk stod oppe og kiggede ned på hende samt havde hunde, der kunne høres, men ikke ses.

Men vi prøver igen :-)

Vores første Rallyprøve 25/9-10.

Vores fantastiske træner og gode ven Katrine Søgaard fra Lyngholm Hundeskole har stille og roligt fået overbevist Jessie og jeg om, at vi da sagtens kan deltage i Rally-prøver…..

Så den 25/9-10 tog Jessie og jeg til Rally Begynderprøve i Belgisk Hyrdehundeklub i Måløv under dommer Frank Kuhfelt. Vi var sammen med Maria, Philippa og Brigid, så vi var ikke helt ensomme :-) Tak for hyggeligt selskab :-)

Jessie og jeg havde fået startnummer 1 og jeg frygtede, at jeg ikke kunne styre mine konkurrencenerver, men i det øjeblik vi gik ind i ringen, forsvandt jeg ind i min egen lille boble og Jessie og jeg havde vores egen lille fest.

Resultatet var over al forventning: Vi gik til 92 point :-)

Udstilling i Ballerup 18/9-10

Jessie og jeg tog en tur til DKK’s internationale udstilling i Ballerup den 18/9-10 til Jessie’s første fremstilling i åben klasse.

Det var vores første tur i ringen i 10 måneder, men det kunne jeg ikke mærke på Jessie; hun showede som altid og trak en Very Good samt klassevinder over 2 andre hjem under dommer Paula Rekiranta fra Finland.

Jessie i ringen taget af Pia K. Sommer

Jessie opstillet for dommeren taget af Pia K. Sommer

Nyt design på hjemmesiden.

Tiden efter jeg mistede Rosie har været hård og lysten til “alt det med hund” forsvandt næsten.

Men med hjælp fra nogle gode venner er jeg langsomt kommet i gang med hundelivet igen og det skal fejres med en helt ny hjemmeside og et helt nyt design.

Jeg håber I vil tage godt imod den :-)