Det var med nogle nerver på, at Jessie og jeg tog til Rallyprøve i Sheltieklubben i Kongsholmparken i Albertslund.
Vi skulle jo vende sidste prøves “nederlag” og lidt dårlige oplevelse til succes.
Jessie var frisk og veloplagt og jeg fik styr på mine nerver, hvilket fik os igennem banen til 78 point og bestået.
På sidelinen havde vi Katrine, som jo ved hvordan vi kan gå og jeg fik en mulig årsag til hvorfor Jessie slår lidt fra i ringen: der var gøende hunde på ringsiden og Katrine er sikker på, at det er dem, der trykker Jessie.
Jessie er jo en forsigtig hund, der er vant til at gøende hunde betyder problemer fra hendes opvækst med Mollie og Rosie.
Så vi må bare blive ved med at deltage i prøver og se om hun ikke vender sig til det langsomt, som hun gjorde med udstillinger.
Men jeg er fuldt tilfreds med vores præstation