Mollie 18.12.03 – 21.03.11

Navn: Danish Millennium’s Mollie
Født: 18.12.03
Køn: Tæve (steriliseret november 2008)
Farve: Brun/hvid
HD-status: B
Opdrætter: Kennel Danish Millennium v/Susanne Jervin i Greve.

Min kære dejlige Molsen,

mandag den 21/3-11 måtte vi køre den sidste tur til dyrlægen og aldrig har turen til Solrød været så kort :-(

Du måtte ende dit liv på grund af dine mentale problemer og måske også dine fremskredne, alt for tidligt, alderdomstegn – jeg vil aldrig få det ad vide, men hvor ville jeg ønske jeg gjorde.

Søndag den 20/3-11 var vi alle tre ude sammen med Katrine, Carlos og Evie til schweisstræning og du havde en god dag, men måske var den for hård og du blev for træt? Du valgte sent søndag at hoppe i hovedet på Jessie efter et år, hvor I havde haft det fantastisk sammen – I kunne ligge og sove ovenpå hinanden, I legede sammen og I kunne ligge i samme rum med en god tyggeting…. Jeg vil så gerne vide hvorfor du valgte at handle som du gjorde; der var ingen årsag, som vi mennesker kunne se :-(
Du blev hårdt skadet, da Jessie var dig fysisk og mentalt overlegen; jeg blev bidt voldsomt i hånden af jer begge og Jessie fik nogle skrammer på kinden.

Jeg er så ked af, at det skulle ende på den måde, men jeg kunne ikke byde dig og Jessie at skulle igennem måske en meget lang periode med langsom tilvænning til hinanden igen; en periode, hvor I begge ville være usikre og måske endda bange for hinanden og måske ville tilliden aldrig blive genoprettet mellem jer… Du har været igennem for meget i dit liv til, at jeg kunne byde dig det.

Mollie, jeg har altid elsket dig meget højt og jeg ville gå gennem ild og vand for dig; vi to har været tur/retur til helvede gennem vores 7 år sammen og vi har måtte tåle meget fra mennesker og hunde omkring os.
Jeg er så ked af, at jeg ikke var god nok til at forhindre du fik dine mentale problemer og at jeg ikke var god nok til at løse dem – min dårlige samvittighed overfor dig river og slider i mig.

Vi sørger alle, også Jessie, over dig og der vil gå lang tid, inden smerterne forsvinder.

Jeg skal aldrig høre dig grynte af glæde, når du skulle med ud eller vi kom hjem til dig; jeg skal aldrig mere høre dig spise en chips på din helt egen måde; jeg skal aldrig mere høre dig “slå hælene i gulvet”, når du ville gøre opmærksom på dig selv eller ville op og ligge i ske med mig tidligt om morgenen… Min dejlige modige kærlige pige, du har efterladt et kæmpe tomrum. Du var min once-in-a-lifetime-dog og en fantastisk partner – du lærte mig mere om hundeadfærd end et helt liv ville kunne og jeg vil ALDRIG glemme dig for det.

Du udviklede dig og faldt til ro efter Rosie forsvandt og du blev glad, legesyg og fræk; præcis som du var som hvalp og sådan vil jeg huske og tænke på dig. Jeg havde håbet på og troet på flere år sammen med dig, men skæbnen ville det anderledes – en person har engang sagt til mig, at alle mine 3 hunde kom til mig for at lære mig noget; personen havde ret – du var min læremester indenfor de fleste emner om hunde.
Sammen med dig fandt jeg ud af hvor meget jeg vil gøre for et individ, der har fundet ind i mit hjerte og jeg håber det var nok for dig – du skal vide, at jeg gjorde mit bedste og jeg håber af hele mit hjerte, at du vil tilgive mig mine mangler, når vi engang mødes igen.

Jeg vil lade W.H Auden hjælpe mig med at udtrykke min sorg over dig, min kære pige, da jeg ikke selv formår at gøre det godt nok til din ære:

Stop all the clocks, cut off the telephone,
Prevent the dog from barking with a juicy bone,
Silence the pianos and with muffled drum
Bring out the coffin, let the mourners come.


Let aeroplanes circle moaning overhead
Scribbling on the sky the message She is Dead.
Put crepe bows round the white necks of the public doves,
Let the traffic policemen wear black cotton gloves.

You were my North, my South, my East and West,
My working week and my Sunday rest,
My noon, my midnight, my talk, my song;
I thought that love would last forever: I was wrong.

The stars are not wanted now; put out every one,
Pack up the moon and dismantle the sun,
Pour away the ocean and sweep up the woods;
For nothing now can ever come to any good.

Mange kærlige hilsner
Din ulykkelige mor.