Racestandard

FCI-nr.: 125.
Oprindelsesland: Storbritannien omkring 1800-tallet.
Højde: 48-51 cm.
Vægt: 22-24 kg.
Farve: Hvid med sorte eller brune aftegn samt tanfarvet (trefarvet).
Baggrund: Den Engelske Springer Spaniel er den ældste af vore stødende jagthunde og er stamfar til de fleste andre nulevende spaniels.
Racens blev oprindeligt brugt til at finde og jage vildtet op i forbindelse med net-, falke- og greyhoundjagt.
Nutid: I dag er den moderne Springer Spaniel en symmetrisk og velbygget hund, der bruges til at finde, støde (=at rejse vildtet for bøssen) og apportere vildtet for jægeren.
Flere Springere lever også som familiehunde, hvilket de er egnede til såfremt de får den rette aktivering.
Fremtid: Racen er gammel og afstamningen ren, hvilket man bør bevare i fremtidens Springer-avl.
Fysiske kendetegn: Helhedsindtrykket af den Engelske Springer Spaniel er en kompakt og stærk hund med et muntert og aktivt gemyt.
Det er endvidere den mest højbenede og letbyggede af alle landspaniels.
Hovedet: Hovedet er delt op i 2; nemlig for- og baghoved, der er adskilt af pandeskallen.
Forhovedet bør svare til baghovedet i længden og pandeskallen bør være middellang, temmelig bred og letrundet.
Pandeskallen rejser sig fra forhovedet, hvilket skaber et stop eller “øjenbryn”, der er delt af en fure mellem øjnene. Den fure forsvinder gradvis op mod nakkeknuden (toppen af baghovedet), der ikke må være spids.
Hovedet skal som helhed være temmelig bredt og dybt unde at virke groft.
Kinder, læber & næsebor: Kinderne bør være flade dvs. hverken for runde eller udstående og læberne skal være veludviklede og firskårne uden at være for nedhængende og løse, da det vil genere hunden under apportering. Næseborene skal være veludviklede.
Kæbe & tænder: Underkæben skal være stærk og tandstillingen må hverken vise over- eller underbid, men skal i stedet være et perfekt “saksebid”.
Øjne: Øjnene skal være middelstore og må hverken være udstående eller dybtliggende.
Udtrykket skal være opmærksomt og venligt og øjenfarven skal være mørk nøddebrun.
Museagtige og udtryksløse øjne samt lyse øjne skal regnes for fejl og underøjelåget må ikke vise rødt.
Øre: Ørerne skal være dråbeformede og ligge tæt ind til hovedet samt være af en passende længde og bredde.
Den korrekte ørenansats er i højde med øjet.
Hals: Halsen skal være stærk og muskuløs af en passende længde og uden løs halshud.
Halsen skal bue let og blive smallere op mod hovedet, hvilket giver aktivitet og fart. Desuden bør overgangen til skuldrende være god for at understøtte ovenstående.
Krop: Kroppen skal være stærk og af en passende længde med en dyb og veludviklet brystkasse, hvor der er rigelig plads til hjertet og lungerne.
Ribbenene skal være godt hvælvede og lænden skal være stærk og muskuløs med en let bue.
Halen: Halen skal være lavt ansat og må aldrig bæres højere end ryglinien. Den skal endvidere være behåret og have en livlig føring.
Lemmerne: Forbenene bør være lige med pæne faner og have styrke nok til bære kroppen.
Albuerne skal ligge pænt ind til kroppen og mellemhånden skal være stærk og bøjelig.Bagbenene skal være solide med brede, muskuløse og veludviklede lår og moderat vinklede knæ- og haseled.
Ledene må hverken dreje indad eller udad og mellemfoden skal være kort.
Grove haseled skal regnes som fejl.

Poterne skal være faste, kompakte og velrundede med stærke og veludviklede trædepuder (kattepoteagtige).

Springerens bevægelsesmønster er helt dens egen.
Dens forben bør svinge lige frem fra skuldrende således at fødderne drives fremad på en let og fri måde (hverken padlende eller stødvise som en terrier).
Dens bagben bør gå godt under dens krop og på linie med forbenene.
I langsomt tempo har mange Springere en afmålt gangart kaldet pasgang.

Pels: Pelsen skal være glat og yde en god beskyttelse mod vejr og vind uden at være grov eller krøllet.
Den bør ligge tæt på kroppen.
Specielt for hanhunde: Hanhundene skal altid have 2 sten i pungen.